Nyheder

Pia Jeppesen er Danmarksmester i Backgammon 2024.

28-11-2024

Danmarksmesterskabet i backgammon fandt sted på Munkebjerg Hotel d. 23. og 24. november 2024 med et felt bestående af 66 spillere, heriblandt tidligere verdensmestre og Super Grand Mastere.

DM 2024 Munkebjerg Vejle

Hele lørdagen gik med 6 runders Monrad til 9 point, hvor kun #6201 Kenny Nissen, Ringe BgK, formåede at vinde samtlige kampe og dermed sikre sig en plads i Final 8. 

De øvrige 7 kvartfinale pladser gik til #1312 Stefan Koch Olsen, #22776 Pia Jeppesen, #3938 Max Pohle, "5808 Lars-Henrik Braun, #6005 Jens Chr. Pedersen, #8063 Claus Kjær og #8345 Kenneth Olesen, som hver især vandt 5 kampe.

Derefter kunne Final 8 seedes og med 1253,72 i rating (og 19. pladsen på Ratinglisten) gik seed 1 til Lars-Henrik Braun. 

Pias første kamp, kvartfinalen mod Jens Chr. Pedersen blev en tæt affære helt til DMP, hvor Jens formår at dække hele sit hjemland, men skuddet lader vente på sig, og Pia formår at spille sig sikkert hjem på et 3-3 rul, som sikrer en pæn fordeling af brikker samt kun et enkelt hul på 6-punktet. 
I den efterfølgende semifinale skal Pia møde den bedst seedede Final 8 spiller, Lars-Henrik og det bliver til endnu en intens kamp, som Pia dog tager en solid 10-4 føring i. 

Den anden semifinale mellem den kommende 2. plads i kampen om Danmarksmesterskabet Stefan Koch Olsen og Kenneth Olesen. kommer på streamen. En fantastisk præstation af Kenneth, som går fra kampen med en PR på 1.82, men desværre er det ikke nok til at vinde kampen og Stefan får med en veltimet 5-5 overtaget i udtagningen i det der så bliver sidste parti. Dermed er Easy Take spilleren videre til kampen om titlen som Danmarksmester.

Finalen derimod er en total kraftpræstation af Pia, som ikke lader et enkelt point falde til Stefan. Samtlige partier ser vi en Pia, som godt ved hvad klokken er slået, og på tråds af både svære beslutninger og presset fra en så vigtig kamp, hiver titlen hjem med næb og kløer.

Pia Jeppesen vinder af DM 2024

Det hele kan ses på Dansk Backgammon Forbunds YouTube-kanal og det anbefales på det kraftigste.
https://www.youtube.com/@danishbackgammonfederation

I B-rækken deltog 16 spillere, men også her havde Nissen-familien højt tryk på. Datter, lærling og prodigy #5201 Oline Nissen spillede sig stensikkert i Final 8, men måtte se sig slået af #20004 Morten Møldrup i semifinalen. I B-rækken endte det med at ratingkorrektion skulle anvendes og det betød, at #3130 Birgit Jørgensen slog sin søn #2600 Kenny Jørgensen ud på marginalerne. 

Dermed endte Final 8 med at bestå af: #5498 Jógvan Jespersen, #20004 Morten Møldrup, #3130 Birgit Jørgensen, #5201 Oline Nissen, #5458 Niels Lauritzen, #5720 Rikke Nyborg Rasmussen, #7558 Karsten Kristensen & #8248 Sune Hansen.

Finalen stod mellem Jógvan og Morten. Efter en lang 11-pointskamp stod det klart, at selvom Morten var favoritten, var det Jógvan, der skulle have det store trofæ med hjem.

Danmarksmesterskabet i Speedgammon kan beskrives ved ét ord ”Erfaring”.

Danmarksmesteren i både Hold og individuelt #658 Laila Leonhardt formåede både at underholde og sejre i finalen mod #7591 Michael Weile. I et felt bestående af 21 spillere, både nye og erfarne, blev det klart, at Speedgammon ikke bare handler om blindt at rykke på 10 sekunder.

Turneringsledelsen siger mange tusind gange tak for et fantastisk arrangement med skønne mennesker, gode samtaler og Danmarksklasse backgammon!

På vegne af,
Christian Klebajn, Gitte Dalgaard & Bertram Seiferheld.

Denne nyhed publiceret af sekretariatet i samråd med DBgF TU.

DBgF.dk – Backgammon.dk – Dansk Backgammon Forbund