Kære alle!
Så har vi fundet de nominerede til Årets Hæderspris 2022! Dejligt at se at så mange både er med til at få og give velfortjente skulderklap for den uundværlige, uvurderlige og store indsats for vores forbund. Stort tillykke med nomineringen det er rigtigt godt gået og I kan være stolte alle sammen!
Frivilligt arbejde er fundamentet i Dansk Backgammonforbund og alle der bidrager positivt til vores fællesskab burde få denne anerkendelse. Husk at værdsætte hinandens positive indsats rundt omkring i miljøet. Det er så let at få øje på når tingene ikke fungerer, men tænk lige over alt det der fungerer og det er ikke tilfældigt. Der er altid nogen der har stået bag 😉
Afstemningen foregår ved at du sender en mail til info@dbgf.dk og skriver hvem du stemmer på og dit DBgF nummer. Du kan kun stemme på én kandidat. Vinderen af Årets Hæderspris bliver offentliggjort til Nordic Open.
Stemmen skal være afgivet senest onsdag den 15. marts kl. 23.59.
# 9125 Mickey Bill Jensen
Jeg indstiller Mickey Bill Jensen, BG NR. 9125 fra Sorø Backgammon klub (SBGK), som tog initiativ til at starte SBGK.
Mickey har indført en gæstebog som bruges, når vore kombattanter kommer for at spille holdturnering i vores klub.
Mickey har taget initiativ til opslag i diverse FB-grupper i en radius af ca. 40 km.
Dette har medvirket til, at vi har fået flere nye medlemmer.
Jeg er stolt af vores klub, beundrer Mickey, vores formand, for hans engagement og al den tid, som Mickey bruger, for at mange oplysninger er let tilgængelige for os medlemmer.
# 17039 Peter Sung Hoon Jensen
Jeg vil gerne indstille Peter Sung Hoon Jensen til Årets Hæderspris i DBgF 2022.
Peter er en særdeles aktiv ildsjæl, der har gjort sig bemærket i flere klubber – KBgK, Absalon og BMS.
Han er altid klar til at hjælpe som turneringsleder, og er, hvor han end kommer hen, altid fyldt med godt humør og friske bemærkninger til dagen og vejen.
Peter er et af de medlemmer, der virkelig gør en forskel – både praktisk og socialt, da han altid er et humørfyldt indslag i BG-miljøet.
Jeg vil gerne indstille Peter til Hædersprisen for hans store arbejde som turneringsleder i BMS, KBgK, Absalon og mange andre sammenhænge.
Hvor vi andre ofte sukker over at der er langt fra Vesterbro til Valby Hallen, kommer Peter rullende fra Snekkersten for at lede turneringer hver uge (alene det at finde en parkeringsplads på Vesterbro ...).
# 11 Christian Skjæran
Christian har gennem mange år været særdeles aktiv i klubmiljøet i Danmark. Som formand i KBgK og som initiativtager til stiftelse af BMS Backgammonklub, har han både pustet fornyet liv i klubmiljøet og sikret adskillige nye medlemmer til DBgF. Samtidig har han utrætteligt været turneringsleder til ugeturneringer og andre arrangementer i såvel KBgK og BMS. Christian lægger et stort stykke arbejde og om nogen forstår han værdien af "det lange seje træk".
# 5270 Bertram Seiferheld.
Hædersprisen 2022 bør gå til #5270 Bertram Seiferheld. Bertram har et gåpåmod ud over det sædvanlige, og har taget initiativ til at genopfinde en af fortidens store mastodonter, Aalborg, på backgammonlandkortet. Derudover har overtaget arbejdet med at organisere og administrere arbejdet i forbindelse med DBgF’s månedlige onlineturnering. Bertram har leveret en frivillig indsats, der ligger langt over, hvad man kan forvente af et menigt medlem. Derfor bør han modtage hædersprisen 2022.
# 8093 Claus Elken
Hvis man på et tidspunkt har nydt Claus' gratis, frivillige samt kvalitetslækre streams, så bør man kraftigt overveje at sætte en stemme her.
Ellers havde man ikke kunnet underholde sig torsdag aften med et indblik i, hvad der sker i holdturneringen, Svendborg og flere andre turneringer.
God reklame og promovering for forbundet og backgammon.
# 3987 Mogens Dreier
Jeg vil gerne nominere vores alles gode ven, Mogens Dreier, for sin støtte af landsholdet igennem de sidste mange mange sæsoner.
Han har både rejst, noteret kampe og brugt tid og egne penge på at assistere Danmarks dukse.
Den indsats kan vi aldrig sige tak nok for - men vi prøver alligevel.
Nyhedsbrevet
Jeg vil gerne nominere, den afgående redaktion på Nyhedsbrevet. For året 2022. Jeg vil komme til at savne, deres månedlige skriv. En ting er indhold men det er også større arbejde, at holde pulsen på tiden og det konstante flow i miljøet.
På det mere personlige plan. De har været på pletten og spurgt ind til afholdte arrangementer. Og altid behagelige, at samarbejde med. De skal have ros, jeg vil savne dem.
# 4669 Uffe Sørensen og # 5008 Esben Muhlig Sørensen
Jeg indstiller far og søn, Uffe Sørensen og Esben Muhlig Sørensen.
De driver Cafeteria Kroen i Hampen, der efterhånden har udviklet sig til et jysk backgammon-mekka. De arrangerer turneringer, lægger hus til holdkampe i alle divisioner. Ikke bare lokalerne, men også med fri kaffe, lagkage og andet sødt følger med. De følger ivrigt med i alle kampe og har en stor interesse i spillet. De fortæller om spillet til nysgerrige kunder, der ligeledes får en invitation til klubaftener i Silkeborg Backgammon Klub.
Horsens spiller alle holdkampe på kroen og skudsmålene til spillestedet og værterne fra de københavnske hold er altid positivt.
Kort sagt, far og sønnike gør en gigantisk indsats for backgammon i hovedlandet!