Så er vinderen af Årets Hæderspris 2022 fundet! Uffe Sørensen og Esben Muhlig Sørensen er blevet tildelt prisen. Erindringsgaven fra DBgF bliver overrakt snarest muligt. Her kommer indstillingen for Uffe og Esben:
# 4669 Uffe Sørensen og # 5008 Esben Muhlig Sørensen
De driver Cafeteria Kroen i Hampen, der efterhånden har udviklet sig til et jysk backgammon-mekka. De arrangerer turneringer, lægger hus til holdkampe i alle divisioner. Ikke bare lokalerne, men også med fri kaffe, lagkage og andet sødt følger med. De følger ivrigt med i alle kampe og har en stor interesse i spillet. De fortæller om spillet til nysgerrige kunder, der ligeledes får en invitation til klubaftener i Silkeborg Backgammon Klub.
Horsens spiller alle holdkampe på kroen og skudsmålene til spillestedet og værterne fra de københavnske hold er altid positivt.
Kort sagt, far og sønnike gør en gigantisk indsats for backgammon i hovedlandet!
Dejligt at se at så mange både er med til at få og give velfortjente skulderklap for den uundværlige, uvurderlige og store indsats for vores forbund. Stort tillykke til alle der var nomineret det er rigtigt godt gået og I kan være stolte alle sammen!
Frivilligt arbejde er fundamentet i Dansk Backgammonforbund og alle der bidrager positivt til vores fællesskab burde få denne anerkendelse. Husk at værdsætte hinandens positive indsats rundt omkring i miljøet. Det er så let at få øje på når tingene ikke fungerer, men tænk lige over alt det der fungerer og det er ikke tilfældigt. Der er altid nogen der har stået bag 😉