Nordic Open (udgave nr. 32) blev afviklet den 6-9 april 2023 på Konventum i Helsingør. Stor tak til arrangørerne bag den traditionsrige turnering som blev genstartet efter et par års Coronapause. Efter at turneringen havde ligget brak i 3 år kunne de 237 deltagere igen bruge påsken til at trille terninger.
Peter Jes Thomsen #866 fra KBgK vandt Championship rækken (103 deltagere) med finalesejr over Volker Sonnabend fra Tyskland.
Bjørn Kroghsbo #2901 fra KBgK vandt Advanced rækken (65 deltagere) med finalesejr over Stein Welle fra Norge.
Jimmy Sørensen #18971 fra Roskilde BgK vandt Intermediate rækken (41 deltagere) med finalesejr over Laurence Sinitzky fra Frankrig.
Anders Dankelev #1182 fra Roskilde BgK vandt Novice rækken (28 deltagere) med finalesejr over Morten Søndergaard Andersen #6313 som er enkelt medlem.
Alle resultater for topplaceringerne kan ses her: http://nordicopen.dk/history/
Sæt kryds i kalenderen til næste års Nordic Open http://nordicopen.dk/ 2024 som bliver afviklet den 28-31 marts 2024 for 33 gang.
Billeder taget af Christian Skjæran.