Lars Trabolt fik 2 sejre i holdturneringen i sidste weekend og blev dermed nummer 30 i DBgF, som passerede den magiske rating-grænse på 1300.
Efter mange års godt spil og flotte titler skete det uundgåelige for manden fra Team Casino Munkebjerg, som danskerne kender som 'Trabi', men i det store udland går han under 'the Great Dane'.
Med én af forbundets længste og tungeste resultatlister vil mange mene, at det er på tide, at han også kan pryde sig med det sidste fjer som SGM, ellers er der jo noget galt med systemet, men det er ikke længere tilfældet. Nu er alt godt igen ;-)
Udover titler som verdensmester (2008) og nordisk mester (2001), så er Trabi også den eneste danske spiller, som har klaret kravet til BotNorm 4.
I alt har Lars nu ikke mindre end TOLV normer (incl. tredjedelsnormerne), og det bringer ham helt op i toppen af den danske normliste.
Forbundets hjemmeside er ikke helt klar over, hvor langt Trabis norm-CV er, men fra de hemmelige gemmer bringes her den lækre liste af præstationer.
2001 04.01 | MN | Vinder af Nordic Open 2001 | |
2002 07.07 | 1/3 | Nr 1 - 14th City of Venice BG Tournament 2002 consolation | |
2002 07.14 | 1/3 | Nr 1 - World Championship 2002 consolation (2nd) | |
2002 10.09 | TN | TMP >= 1200 | |
2004 02.07 | TN | TMP >= 2400 | |
2008 01.01 | MN | Vinder af World Championships 2008 | |
2009 07.19 | 1/3 | Nr 2 - World Championship 2009 | |
2009 07.19 | MN | 3 x 1/3 MN | |
2012 07.14 | 1/3 | Nr 1 - World Championship 2012 consolation (1st) | |
2013 08.11 | 1/3 | Nr 2 - World Championship 2013 | |
2016 02.27 | BN | Botnorm 1 (under 3.5) | Match mod Tore Frederiksen (MPT) |
2016 03.12 | TN | TMP >= 3600 | |
2017 02.18 | BN | Botnorm 2 (under 3.0) | Match mod Mogens Dreier (MPT) |
2017 11.05 | 1/3 | Nr 2 - 5th Merit Park Backgammon Championships | |
2017 11.05 | MN | 3 x 1/3 MN | |
2018 09.22 | BN | Botnorm 3 (under 2.5) | Match mod Andreas Kortegaard (HT) |
2019 08.07 | BN | Botnorm 4 (under 2.0) | Match mod Sondre Rike (VM) |
2023 10.01 | RN | Rating >= 1300 | Match mod 5343 Theis Rasmussen |
Lars bliver den femte SGM i Danmark og kommer i den fine klub med følgende flotte fyre:
7 | SGM Steen Pawlik Mikkelsen |
1078 | SGM Michael Larsen |
2402 | SGM Karsten Bredahl |
9695 | SGM Thomas Myhr |
Læs mere om normer og titler her:
https://www.backgammon.dk/Regler+og+vejledninger/Normer+og+titler
[forfatter, Karsten Bredahl]