Nyheder

Thomas Myhr vinder 1. Backgammon Masters 2023

31-05-2024

 

Backgammon Masters 2023 er afsluttet!

Bg Masters-formatet er en hybrid mellem Champions League og eXtreme Gammon Masters med puljekampe, hvor antal sejre er afgørende for placeringen i puljen, men ved lige sejre afgøres placering ved PR (for det mindre trænede øje "Performance Rating", en indikator for hvor tæt på computerens styrke, man spiller).
40 spillere stillede op og blev fordelt ud over 8 puljer á 5 spillere (4 kampe i level 1) og nød i alt og tilsammen hele 122 kampe til 17 points.

Nr 1 i puljerne avancerede sammen med de 4 bedste 2'ere. Nr 5 røg ud (uanset PR).
Blandt de øvrige er der PR-wildcards, hvilket reducerede 40 til 16 (dernæst 8 og sidst 4).

De 4 spillere, som klarede cuttet til level 4 (finale-gruppen) var i seedet orden:

9695 SGM Thomas Myhr 1241,34 Absalon
15 GM Klaus Switon 1231,77 Røde Stjerne 2.0
2325 GM Jess Danielsen 1219,30 Røde Stjerne 2.0
9414 IM Jakob Rasmussen 1203,10 Absalon

 

Resultat-oversigt (incl. PR):

    Score PR
9695 SGM Thomas Myhr 17 3,58
15 GM Klaus Switon 13 6,08
       
9695 SGM Thomas Myhr 17 2,63
2325 GM Jess Danielsen 14 4,36
       
9695 SGM Thomas Myhr 8 4,03
9414 IM Jakob Rasmussen 17 2,68
       
15 GM Klaus Switon 15 6,00
2325 GM Jess Danielsen 17 2,57
       
15 GM Klaus Switon 17 5,83
9414 IM Jakob Rasmussen 13 3,22
       
2325 GM Jess Danielsen 13 3,37
9414 IM Jakob Rasmussen 17 5,53

 

Efter 5 spillede kampe lå det fast, at Klaus Switon endte på 4. pladsen, og 3. pladsen gik til Jess Danielsen (trods flotte 3.43 i PR).
Førstepladsen skulle derfor afgøres mellem Jakob Rasmussen og Thomas Myhr, men uden at Myhr kunne have indflydelse, da han havde spillet alle sine 3 matches. Han måtte derfor have lid til, at hans holdkammerat, Klaus Switon, kunne besejre Jakob Rasmussen, hvis PR ikke var lav nok i forhold til Thomas Myhrs 3.37 til at fastholde 1. pladsen, som han havde inden opgøret med 2 sejre i 2 forsøg. En tredje sejr var derfor nødvendig for at vinde turneringen.

Backgammon er et skønt/ondt spil, hvor PR og held ikke altid går hånd i hånd, og landsholdets kaptajn, Jakob Rasmussen, måtte se sig rullet over af Klaus Switon, som derved sikrede Thomas Myhr sejren i puljen.

Placering DBgF-nr Navn Seed
sejre
tab PR
1 9695 SGM Thomas Myhr 1 2 1 3,37
2 9414 IM Jakob Rasmussen 4 2 1 3,86
3 2325 GM Jess Danielsen 3 1 2 3,43
4 15 GM Klaus Switon 2 1 2 5,97

 

Føler man for at forsøge sig i den 2. udgave af Backgammon Masters, så er der deadline i 2024-udgaven her i weekenden.
Link til forummet vedr. Backgammon Masters 2024

Bedste gammonhilsener fra arrangør og turneringsleder
Karsten Bredahl

 

DBgF.dk – Backgammon.dk – Dansk Backgammon Forbund