”Backgammon – er det ikke bare en slags ludo for viderekomne?”
”Handler det ikke kun om held?”
Sådan noget hører man tit om backgammon. Men tro om igen.
Faktisk er backgammon en tankesport på linje med bridge og skak. Det er et udpræget dygtighedsspil, hvor sandsynlighedsberegninger, strategiske og taktiske overvejelser er afgørende faktorer. Såvel sværhedsgraden som kravene til udøvernes basisviden svarertil bridge og skak.
Og nå ja, så er der også et element af held. Har du det svært med det, bør du nok overveje at spille noget andet.
Der er meget at lære, hvis man vil blive rigtig god til backgammon. Ikke mindst dobbeltterningen, men også begreber som gammon, Crawford, prime, holdespil, løb – og meget andet. Det kan jo lyde seriøst og indviklet alt sammen, men det skal også være hyggelig at mødes overbrættet. Det ved vi alt om i Dansk Backgammon Forbund (DBgF). Vi er en del, der mødes tit og ofte til kampe, hygge, sjov og snak.
Du kan blive gratis medlem det første år, og snuse lidt til det hele – både når vi holder caféturneringer og holdturnering, og meget andet. Du behøver ikke spille ”seriøst” for at være med, du kan også bare komme for sjov, og lære en hel masse. For der er altid nyt at lære om backgammon. Der er udgivet flere bøger omspillet, og du kan her, få en oversigt over grundlæggende regler og tips til spillet. Desuden er det muligt at følge med i stillingen i holdturneringen, der løbende bliver opdateret, og deltage i debatten i Forum.
Der er rigtigt mange lokale backgammonklubber i Danmark, og der er sikkert også en for dig. Du finder en oversigt over dem her.
Oversigt over turneringer finder du i backgammonkalenderen.
Danmark er en stærk backgammonnation. Vi har vundet EM og VM flere gange, og er altid stærkt repræsenteret ved de store, internationale turneringer.
Elite og bredde – begge dele er vigtigt for DBgF. Kom og vær med, vi har det ret sjovt 😃