Akademiets forside | Opgaver til lektion 10 | Lektion 11
Backgammon Akademiet
Lektion 10:
slutspil
Slutspillet i backgammon er en mere teknisk disciplin end de øvrige spilleplaner, og selv når der ikke længere er kontakt mellem de sorte og de hvide brikker, kan der begås store fejl, hvis brikkerne ikke rykkes korrekt. I denne lektion skal vi se lidt på faldgruberne, når der ikke er kontakt. Øvrige slutspilsproblemer vil blive studeret i senere lektioner.
Figur 1
I figur 1 er vist den opstilling, vi sigter efter, når vi bærer ind. Det er ikke vigtigt at placere brikker på de lave punkter, men derimod vigtigt at have brikker på de høje punkter, så 6'ere, 5'ere og 4'ere kan udnyttes fuldt ud i udtagningen. Det er de slag, vi lever af, når vi skal have alle brikker af før modstanderen, så det gælder om at kunne udnytte dem bedst muligt.
Walter Trice har vist, at når hvid har præcis 79 pips, er det mest optimale at arrangere brikkerne som er vist ovenfor: 7 brikker på 6-punktet, 5 brikker på 5-punktet og 3 brikker på 4-punktet. Det kan vises matematisk, at Walter Trice har ret, men det springer vi over her. Det vigtige at vide er, at kan vi få en opstilling, der ligner figur 1, så kan vi ikke ønske os det bedre. I det følgende vil vi kalde opstillingen i figur 1 for "79-positionen". Det siger sig selv, at vi sjældent eller aldrig får 79-positionen. Til gengæld er det kendskabet til 79-positionen, der kan hjælpe os til at træffe de rigtige belsutninger, når vi bærer ind.
"Men hør nu her", vil nogen sige. "Der er huller på 1-, 2- og 3-punkterne, og det kan da ikke være optimalt". Men det kan det godt. 3'ere kan spilles fra 6-punktet, 2'ere fra 5-punktet og 1'ere fra 4-punktet. Det er mest sandsynligt, at hvis vi skal vinde udtagningen, så skal vi have en vis andel store rul, som skal kunne udnyttes optimalt. Og det kan det i 79-positionen.
Forvirringen kan til dels skyldes, at der er en anden position, der også er "optimal", nemlig "57-positionen", som er vist i figur 2:
Figur 2
Forskellen er, at i figur 2 er der en sort brik på baren, så hvid har haft to opgaver: For det første at holde bordet lukket og for at andet at bære ind på en måde, så de overskydende brikker kommer til at stå på de høje punkter. Skal hvid løse begge opgaver, kan hvid ikke få en bedre position end figur 2, hvor hvid har 57 pips.
Hvid står bedre i figur 2 end i figur 1 (også uden den sorte brik på baren). Men det skyldes, at hvid i figur 2 har 57 pips og i figur 1 har 79 pips. Ræset er vigtigt, så det er en fordel at have så få pips som muligt, når man skal tage af. Men figur 2 er i praksis ikke 22 pips bedre end figur 1. Hvor stor forskellen er, skal vi se på i en senere lektion. Indtil da skal vi blot bide mærke i, at når vi bærer ind uden kontakt, er det 79-positionen, vi så vidt muligt sigter efter.
Figur 3
I figur 3 skal hvid rykke 52. Hvis hvid kæmpede for at undgå en truende gammon ville det være rigtigt at spille 11/6 10/8. Men i alle andre tilfælde, hvor der ikke er kontakt, drejer det sig om at stå så fleksibelt som muligt på de 3 høje punkter. Hvid har brikker på de lave punkter og kan ikke opnå 79-positionen. Men alligevel skal brikkerne stå bedst muligt på de høje punkter. Derfor er det rigtige træk 10/5 6/4. Hvid arrangerer brikkerne, så brikkerne står bedst muligt på de høje punkter. Og med ”bedst muligt” menes en opstilling, der ligner figur 1 så meget som muligt, så vi ikke risikerer at løbe tør for 4'ere, 5'ere og 6'ere, når vi tager brikkerne af.
Men det skal understreges, at der som regel er meget lille forskel på de 5 bedste træk, når der bæres ind. Er man i tidnød, er det ikke her, kræfterne skal bruges.
Figur 4
Også når der bæres af, er principperne enkle. I figur 4 skal hvid rykke 41. Det rigtige er at tage 2 brikker af. Hvid kunne måske få den tanke, at det ville være smart at spille fleksibelt ved at nøjes med at tage en enkelt brik af, fx 6/5 4/off, for at skabe noget fleksibilitet. Eller måske slet ikke tage brikker af og rykke 6/5 6/2?
Men det er ikke rigtigt. Vi kan sjældent gøre noget bedre end at tage 2 brikker af (eller flere hvis vi får et dobbeltslag). Det rigtige er 4/off 1/off. Heller ikke her er der grund til at bruge alt for lang tid på at tænke. Vi tager så mange brikker af som muligt.
Figur 5
I figur 5 skal hvid rykke 62. Hvid kan kun tage en enkelt brik af, og nu er der grund til at tænke sig om og sørge for at spille 4/2 3/off. Det tankeløse spil er 4/off 3/1, men det efterlader hvid med 10 dårlige 2’ere i næste rul, hvor hvid desperat har brug for at tage (mindst) 2 brikker af. Det rigtige træk koster en pip, men nu har hvid ingen dårlige 2’ere i næste rul og derfor langt større chance for at vinde partiet. Kan vi kun tage én brik af, skal der spilles fleksibelt med den anden. Det er ikke altid rigtigt først at tage en brik af, og så se på, hvordan den anden skal spilles. Ofte er det rigtigt først at finde ud af, hvordan brikkerne skal stå, og derefter tage en brik af. Det er en god øvelse at se på, hvordan man vil flytte 26, før man kikker på, hvordan man vil flytte 62!
Figur 6
I figur 6 er temaet det samme. Hvid skal rykke 64 og ”automattrækket” er 6/off 5/4. Men det er alt for ufleksibelt. Det rigtige er at spille 6/2 5/off og dermed skaffe hvid en god 2’er til et efterfølgende rul.
Men bemærk igen: Hvis hvid havde haft en brik på 4-punktet, ville det have været korrekt at tage to brikker af, også selv om den efterfølgende position er ret ufleksibel.
Figur 7
Når man skal afværge en truende gammon, er der især grund til at kigge sig godt for. Nu handler det nemlig om at rykke brikkerne således, at man sikrer sig selv så mange gode rul som muligt i det rul, der kommer bagefter.
I figur 7 skal hvid rykke 62 og starter med at rykke den tvungne 6'er med 14/8. Men hvordan skal 2’eren rykkes? Hvis sort ruller et dobbeltslag, er det lige meget. Så taber hvid en gammon, uanset hvad. Men hvis sort ikke ruller et dobbeltslag, så har det stor betydning, hvor de hvide brikker står. Hvis hvid rykker 8/6, så kan hvid ikke tage nogen brikker af næste gang, hvis hvid ruller 54 næste gang. Hvid kan også rykke 3/1, men det løser heller ikke problemet med 54 næste gang. Hvis hvid i stedet rykker 6/4, har hvid ingen dårlige numre i næste rul! Så er nu det blot at håbe, at sort ikke ruller et dobbeltslag.
Spilføringen handler om at sikre, at der er så få dårlige numre i næste rul som muligt.
Figur 8
I figur 8 skal hvid flytte 21 og skal stille sine brikker så optimalt som muligt for at prøve at undgå at tabe en gammon. Vi kan starte med at se, hvad der sker, hvis hvid rykker 12/9:
Figur 9
I figur 9 er hvid på spanden, hvis hvid ruller en 1’er næste gang. Ingen rul med en 1'er tager en brik af. Det er altså 11 numre (61, 51, 41, 31, 21 og 11), hvor hvid taber en gammon.
Så hvad sker der, hvis hvid i stedet rykker 12/10 2/1?
Figur 10
I figur 10 er det kun 32, 31, 21 og 11, der ikke tager en brik af næste gang. Det er 7 dårlige numre i stedet for 11. Så det er klart bedst at rykke 12/10 2/1.
Figur 11
Hele tiden gælder det om at være vågen. I figur 11 skal hvid rykke 41. Uanset hvad hvid gør, er det ikke muligt at stille brikkerne på en måde, så 44 tager brikker af næste gang. Så det gælder om at få 55 og 66 til at virke. Magriel, der har konstrueret eksemplet, skriver, at kun 15/10 lader hvid tage en brik af med 55 i næste rul. Men er det rigtigt? Hvad med 16/11? Jo, den virker også. Og 15/11 6/5? Den virker minsandten også. Selv de største stjerner kan tage fejl, også når det blot handler om at tælle de gode og dårlige numre næste gang. Der kan spildes mange gevinstprocenter, hvis man ikke får talt slagene rigtigt op, så vær grundig.
Figur 12
I figur12 har hvid 2 rul til at afværge en truende gammon. Nu gælder det om at rykke brikkerne på en måde, så hvid ikke er er afhængig af at rulle dobbeltslag. For at undgå det, må hvid sikre, at der højst er 3 brikker i outfielden. Hvis hvid rykker fx 16/9, har hvid 4 brikker i outfielden og kan kun undgå en gammon ved at rulle et dobbeltslag i et af det næste 2 rul. Flytter hvid derimod 10/6 7/4 eller 16/12 7/4, ender hvid med 3 brikker i outfielden og kan nu redde gammon ved at rulle et dobbeltslag eller ved at rulle et højt nummer næste gang. Med 2 kandidater kikker vi endnu et træk frem. Hvad nu hvis sort ruller et dobbeltslag næste gang? Så skal hvid også bruge dobbeltslag. Hvis hvid har rykket 16/12 7/4 tager hvid en brik af med 66. Hvis hvid har rykket 10/6 7/4 tager både 55 og 66 en brik af. Så det er det bedste ryk.
Positionen i figur 12 er en undtagelse fra hovedreglen om, at når hvid spiller for at undgå en gammon, så skal der så vidt muligt sigtes mod at bringe brikker ind på 6-punktet og kun 6-punktet.
Figur 13
I figur 13 skal hvid rykke 43. Med 4'eren kan der rykkes 10/6 for at få en brik ind på 6-punktet. Men hvad med 3'eren? Det ser fristende ud at spille 8/5 for at få en fleksibel position. Men når vi spiller for at udgå gammon er fleksibilitet i hjemlandet overflødigt. Derimod handler det om at være fleksible i outfielden. Så med 3’eren rykker hvid 15/12 eller 13/10, så der er to brikker, der kan flyttes ind på 6-punktet i næste rul.
Opsummering
De 13 figurer, der er vist i denne lektion, opsummerer den teknik, der skal beherskes i positioner uden kontakt. I de fleste tilfælde handler teknik om at tælle de dårlige og gode numre. Resten er nemt: Tag så mange brikker af som muligt. Kan man ikke tage (flere) brikker af, så spil så fleksibelt som muligt – enten i hjemlandet eller i outfielden.
læs mere
- Paul Magriel: “Backgammon", kap. 23: No possible contact
- Walter Trice: "Backgammon Boot Camp", kap. 22: From Pipcount To Cube Action
