Akademiets forside | Opgaver til lektion 2 | Video til lektion 2 | Lektion 3

 

Backgammon Akademiet

Lektion 2:
Hit, byg eller løb

 

Når vi har rullet terningerne, vil vi gerne gøre én af 3 ting: hitte, bygge eller løbe. Af og til kan vi vælge mellem alle 3 muligheder, men som regel er valget begrænset. Hvad vi gør, når valget er tæt, skal vi se på i en senere lektion. I denne lektion vil vi se på de 3 muligheder hver for sig, og vi vil introducere begreberne slot og split, som er de muligheder, vi har tilbage, når vi hverken kan hitte, bygge eller løbe sikkert. 

 

Hit

Det er (næsten) altid en fordel at hitte en fjendtlig brik. Det giver fordel i ræset, da brikken sendes på baren, hvorfra modstanderen skal bruge halvdelen af sit næste rul på at få brikken i spil igen. Desuden er det efter et hit sværere for modstanderen at bygge. Så vi er altid på udkik efter muligheder for at hitte.

 

Figur 1

I figur 1 har sort et blot (en ubeskyttet brik) på 9-punktet. Vi behøver ikke at bekymre os om, hvordan den er havnet der. Det vigtige er, hvordan hvid kan ramme brikken. Brikken er 4 pips væk fra de hvide brikker på 13-punktet, så alle hvids 4’ere rammer. Vi siger, at hvid har et direkte skud med 4’ere, da hvid kun behøver den ene terning for at hitte. Den anden terning kan udnyttes til andre formål.

Og så er der kombinationerne. Hvid kan også ramme med 31 og 22. Det giver nogle ekstra muligheder. At hitte er så vigtigt, at det er godt at have overblik over, hvilke numre eller kombinationer, der hitter, inden man ruller terningerne.

 

Figur 2

I figur 2 står den løse sorte brik på 16-punktet. Brikken er mere end 6 pips væk fra den nærmeste hvide brik, så hvid har ikke et direkte skud. Men hvid har nogle indirekte skud. Vi tæller og kan se, at hvid skal have en 8'er for at ramme den sorte brik. Dvs. at hvid rammer med 62 og 53. Men af en eller anden grund er det ofte let at overse dobbeltslagene, men de tæller også, dvs. at 44 og 22 også rammer på 16-punktet.

 

Figur 3

I figur 3 har sort 3 blots, som kan rammes med alle kombinationer af 1’ere, 2’ere og 3’ere. Ovenikøbet har hvid mulighed for at hitte 2 af brikkerne samtidig (men ikke alle 3). Vi siger derfor, at hvid har dobbeltskud på de sorte brikker. Igen skal vi træne os i at se kombinationerne på forhånd. Hvid kan hitte 2 brikker med 21, 31, 32 og 33, hvilket naturligvis er ekstraordinært farligt for sort. At hitte 2 brikker kaldes at dobbelthitte.

 

Figur 4

I figur 4 har hvid rullet 21 og har hittet to sorte brikker. Nu har sort ikke blot mistet en del pips – det er også langt sværere for sort at returhittte, end hvis hvid kun havde hittet en enkelt brik. I figur 4 kan sort kun hitte med 11, 22 og 44. Dobbelthittet er meget stærkt.

 

Byg

Backgammon er et forhindringsløb. Vi kan bygge et punkt for at skabe en forhindring, som vores modstander skal forcere, og som gør det sværere for vores modstander at få brikker bragt hjem. Vi siger, at vi blokerer modstanderen. Eller vi kan bygge et punkt for at undgå selv at blive blokeret eller for at have en landingsplads for andre brikker.

 

Figur 5

I figur 5 kan hvid bygge adskillige punkter. Hvid kan bygge 11-punktet direkte fra 13-punktet med en hvilken som helst 2'er. Men der er mange flere muligheder:

• 31 bygger 10-punktet eller 5-punktet
• 41 bygger 7-punktet
• 42 bygger 9-punktet eller 4-punktet
• 53 bygger 3-punktet
• 61 bygger 7-punktet eller  5-punktet
• 63 bygger 5-punktet
• 64 bygger 7-punktet eller 2-punktet.

Det var ikke så lidt. Oveni kommer alle dobbeltslagene. Fik du det hele med? Så snart brikkerne er spredt på brættet, er der ofte ganske mange måder, hvorpå vi kan lave et punkt. Det kræver lidt træning at få et overblik, så igen er det en god ide at prøve at danne sig et overblik, inden man ruller terningerne.

 

Figur 6

Ofte vil vi med et rul have flere punkter at vælge imellem. Hvilket punkt, der er ”bedst” at lave, er en sag for eksperter, og det vender vi tilbage til i senere lektioner, hvor vi blandt andet skal se på de mulige spilleplaner. Først er det nødvendigt at se mulighederne. I figur 6 skal hvid rykke 43 og kan vælge mellem at lave 20-punktet og 5-punktet. Men det er ikke den eneste mulighed. Hvid kan også bygge 9-punktet med 13/10 13/9. Så du det, eller var du allerede i gang med at overveje, hvilket af de to øvrige punkter, der skulle laves? I backgammon gælder det om at få øje på alle muligheder, inden vi går i gang med at beslutte, hvilken der er den bedste.

 

Løb

Har vi muligheden for at hitte eller bygge et punkt, er det ofte det, vi vil vælge. (Ofte, men ikke altid!). Men af og til er vi henvist til bare at løbe, og i så fald vil vi ofte kikke efter, hvilket løb der efterlader færrest skud til modstanderen.

 

Figur 7

I figur 7 skal hvid rykke 65. Det siger sig selv, at der er en hel masse muligheder, hvor langt de fleste er helt irrelevante. Men lad os se på de 2 oplagte:

Vi skal ikke have spillet backgammon ret længe, før vi med det samme ser, at med 65 kan vi løbe til midtpunktet med den bagerte brik. Så er den jo sikkerhed, og vi behøver kun at bekymre os om brikken på 22-punktet. Sort kan hitte, men så kan vi returhitte. De eneste numre, der er rigtig dårlige for hvid, er 53, 55 og 33. Alle numrene bygger punkt i det sorte bord og sender hvid på baren.

Alternativet er at spille 22/11. Det bringer ikke brikken i sikkerhed, og hvid har stadig 2 blots. Men sort kan kun ramme med 64. Den tilbageværende brik på 24-punktet kan rammes med 66 og 55. Så i realiteten er der lige mange numre, der rammer, uanset hvad vi rykker. Vi ser derfor på, hvor vi helst vil have de løse brikker placeret. Før så vi, at en brik på 11-punktet give en masse muligheder for at bygge punkter i næste rul, så dér vil vi gerne have en brik stående. Det rigtige ryk er 22/11. 

 

Figur 8

Også udtagningen er et løb, hvor vi af og til skal holde øje med, hvor mange skud vi efterlader. I figur 8 skal hvid rykke 41. 4'eren kan kun rykkes 5/1, men hvad med 1'eren? Igen er der mange valgmuligheder, hvor de fleste er irrelevante. De to vigtige muligheder er enten at tage en brik af med 1/off eller at spille 5/4.

Med kun 2 brikker af har det højest prioritet at spille sikkert. Flytter vi 5/4, kan sort bagefter ramme den hvide brik med alle 4’ere. Tager vi en brik af, kan sort ramme den hvide brik med alle 5’ere og 41. Der er altså flere numre, der hitter, hvis vi lader brikken stå på 5-punktet. Derfor er det rigtigt at spille 5/4 med 1'eren.

Når vi ikke kan hitte eller bygge, er der kun en mulighed tilbage, nemlig at løbe. Hvis der ikke er andre hensyn at tage, skal vi gøre det på en måde, så risikoen minimeres. Det er den hovedregel, vi holder os til. Nu skal vi se på, hvorfor det alligevel af og til kan være en fordel at efterlade en ubeskyttet brik et sted på brættet, hvor der er stor risiko for, at den kan blive slået hjem. Vi skal altså se på undtagelserne fra hovedreglen. Til det formål introduceres 2 nye begreber: at slotte og at splitte.

 

Slot

At slotte betyder at placere en enkelt brik på et punkt, man ønsker at lave, med den hensigt at dække brikken efter næste rul. Især i åbningen er det en hyppigt anvendt teknik.

 

Figur 9

Det slot, der optræder oftest, kommer efter åbningsrullet 21. Det er et rul, som hverken kan bruges til at hitte eller bygge. Så i princippet er der kun løbet tilbage. Men det er heller ikke noget at råbe hurra for. Dels tjener vi kun 3 pips i ræset, dels er der ikke nogen sikker måde at løbe på.

I stedet anbringer vi en brik på et punkt, vi gerne vil lave, hvilket i dette tilfælde vil sige 5-punktet.

 

Figur 10

I figur 10 har hvid rykket 31/11 6/5. Hvid har altså slottet på 5-punktet. Umiddelbart kan det se tosset ud, da sort kan hitte med alle 4’ere og 31, 22 og 11. Ovenikøbet er der et dobbelthit med 64. Så trækket er ret risikabelt. Faktisk er det noget, computerne har "fundet på". Før backgammonprogrammer blev stærke nok til at blive taget alvorligt, blev et træk som 13/11 6/5 anset for at være overmodigt eller dumdristigt, og man så det sjældent. Nu, hvor trækket er blevet blåstemplet af computerne, ses det hyppigt, især når hvid er bagud i en match.

Der er en åbenlys risiko ved at slotte. Til gengæld er den mulige gevinst lige så åbenlys. Hvis sort misser (og det sker de fleste gange) er det kun 55, 54 og 52, der ikke dækker den hvide brik næste gang.

Formålet med at slotte er at bygge. Vi slotter, når der er et punkt, vi rigtig gerne vil lave, og når der ikke er noget rigtig godt alternativ. Samtidig skal risikoen og gevinsten være afbalanceret.

 

Figur 11

I figur 11 har sort vundet åbningsrullet med 21 og har spillet 24/23 13/11. Nu er det hvids tur til at rykke 21, og det er fristende at rykke som før og slotte på 6-punktet. Men nu er risikoen vokset. Sort kan nu også hitte det hvide blot med alle 3’ere og med 21, så risikoen for at blive hittet er vokset, uden at gevinsten er vokset tilsvarende. Det rigtige træk er derfor at spille 24/23 13/11.

Også senere i et parti kan et slot være god spilføring.

 

Figur 12

I figur 12 skal hvid spille 51; et dårligt rul, der ikke efterlader mange konstruktive muligheder. Hvid kan spille passivt med 8/2, som har den fordel, at trækket ikke efterlader nogle blots, men samtidig den ulempe, at det ikke er særlig konstruktivt. Hvid har brug for at have alle sine brikker foran det sorte anker på 4-punktet. Hvid kan også løbe med 20/14, men det efterlader alt for mange skud, så det går heller ikke.

I stedet vælger hvid at slotte med 13/7 eller 13/8 6/5. I begge tilfælde anbringer hvid en brik på et punkt, hvid gerne vil lave og i begge tilfælde udløser det en risiko. Sort vil formentlig hitte, hvis det er muligt, men langt de fleste sorte hits udløser en række muligheder for returskud, som gør, at risikoen opvejes af en mulig gevinst. Men bemærk igen, at slottet kommer på tale, fordi hvid ikke har nogle gode alternativer.

 

Split

At splitte betyder at adskille 2 brikker, der udgør et punkt (typisk 24-punktet), og anbringe dem ved siden af hinanden som blots. Formålet med at splitte er at skabe fremtidige muligheder for at løbe, bygge eller hitte. Vi siger, at vi aktiverer brikkerne.

 

Figur 13

 

I figur 13 har hvid igen vundet åbningsrullet med 21 og har denne gang spillet 24/23 13/11. Derved har hvid produceret ikke mindre end 3 blots og udsætter derfor sig selv for en vis risiko. I tiden før computerne blev trækket af amerikanere kaldt ”the European split”. Det var ikke et populært træk i USA. Men ser vi nærmere på det, er det tydeligt, at risikoen er lille samtidig med, at trækket skaber en masse muligheder.

Først og fremmest splitter vi i åbningen for at gøre det nemmere at etablere et fremskudt anker, altså et bygget punkt i modstanderens hjemland. Hvid kan nu bygge et anker i næste rul med 65, 43, 32 eller 21. Når brikkerne står samlet tilbage på 24-punktet, er det kun dobbeltslag, der kan udrette det samme, og dem er der færre af. For det andet gør trækket det mere risikofyldt for sort at efterlade blots i sit ydre hjemland, da der nu er flere indirekte skud fra hvid. For det tredje er det sværere for sort at løbe uden en efterlade direkte skud. Og endelig for det fjerde efterlader hvid en bygger til 5-punktet.

Hvid kunne også have valgt at splitte med 24/21. Det har den fordel, at hvid kan bygge 21-punktet i næste rul, hvis sort ikke laver punktet eller hitter løs. Til gengæld mister hvid den vigtige bygger på 11-punktet. Af og til siges det, at et træk, der gør noget godt på begge sider af brættet, har forrang frem for træk, der kun gør noget godt på den ene side af brættet. Det er dog langt fra altid, at vi kan bruge den distinktion, men i dette tilfælde går det. 24/23 13/11 er bedre end 24/21 og er det træk, vi vælger, når vi er foran i matchen.

De to bageste brikker er et af de største problemer, der skal løses i et parti. Vi er nødt til at få dem sikkert gennem det minefelt, som modstanderens ydre og indre hjemland udgør. Derfor skal de aktiveres, og den hyppigste måde at gøre det på, er at splitte. Det gør det nemmere at bygge et anker, at hitte et blot og at løbe i sikkerhed. Sagt på en anden måde: Splittet øger sandsynligheden for, at vi kan bruge vores næste rul konstruktivt.

 

Figur 14

I figur 14 har hvid åbnet med 61 og lavet 7-punktet. Sort har svaret igen ved at rulle 31 og lave sit 5-punkt. Hvid skal nu flytte 61 og har mange muligheder. Det bedste træk er 13/7 24/23. Det styrker hvids offensiv ved at bringe en bygger ned fra 13-punktet og det styrker hvids defensiv ved at splitte bagmændene. Trækket gør noget godt på begge sider af brættet.

Hvid kan også vælge kun et spille defensivt ved at rykke 24/23 24/18 eller vælge kun at spille offensivt ved at spille 13/7 6/5. Der er ingen af de træk, som er helt tossede, men begge træk indeholder mere risiko. Derfor foretrækker vi 13/7 24/23.

 

Store split

Traditionel kaldes split til 23- eller 22-punkterne for små split, mens split til 21-, 20- eller 18-punkterne kaldes for store split. Vi skelner, fordi formålet ikke er helt det samme.

Det store split har det til fælles med slottet, at det anbringer en brik på et punkt, vi gerne vil bygge i næste rul. Samtidig kan det have til formål at få bagmændene i forbindelse med resten af ens brikker.

 

Figur 15

I figur 15 har hvid vundet åbningsrullet med 62 og har spillet 24/18 13/11. Hvid har altså splittet til 18-punktet. Igen har hvid produceret 3 blots og har givet sort en masse hit-numre. Alle 6’ere, 1’ere samt 42, 33 og 22 hitter i de ydre hjemlande, for ikke at tale om de numre, der hitter på 24-punktet. Hvis hvids eneste plan var at løbe, ville det være meget bedre at spille 24/15. Men risikoen ved hvids spil er ikke så stor, som det umiddelbart synes. Sort kan nemlig ikke hitte uden at give hvid en masse returskud. Så længe sort kun har et 1-punkts bord, kan hvid spille frit og tage risici for at opnå en forbedring af sin position, også selv om sort er favorit til at hitte. Misser sort, er det let for hvid enten at dække brikken på 18-punktet eller at bringe den i sikkerhed. Begge dele er en væsentlig forbedring af hvids position.

 

Figur 16

I figur 16 har hvid vundet åbningsrullet med 65, og er løbet hele vejen til midtpunktet med en af bagmændene. Det er altså ikke altid rigtigt at splitte. Hvid kunne have splittet med 24/18 13/8 og have opnået stort set de samme fordele som i figur 15 (bortset fra den ekstra bygger på 11-punktet). Men sagen er, at nu er der er bedre alternativ. Med trækket sikrer hvid sig 11 pips i løbespillet uden at løbe nogen risiko. Den eneste ulempe for hvid er, at positionen ikke er blevet udviklet.

 

Figur 17

I figur 17 har hvid hårdt brug for at aktivere sine bagmænd. Sort er foran i ræset, har det bedste bord og har et 5-punkts-anker, der tillader sort at spille  frit. Hvid må spille 24/18, selv om det ser risikabelt ud. Bliver hvid stående, løber hvid en stor risiko for, at de bageste brikker ikke bliver flyttet, før sort stort set har vundet partiet.  Ved spillet løber hvid en risiko, men har en mulig gevinst i de varianter, hvor sort ikke kan ramme brikken på 18-punktet. Ved at blive stående løber hvid en risiko for at blive blokeret, men har til gengæld næsten ingen mulig gevinst. Hvid må derfor spille 24/18. 1’eren skal så spilles så sikkert som muligt. 7/6 er det rigtige valg.

 

Opsummering

I bund og grund er der tre forskellige tilgange til det at rykke brikkerne. Vi skal senere se, hvordan det afspejler sig i forskellige spilleplaner og forskellige positionstyper, men uanset, hvor kompliceret en stilling kan være, er det altid de samme tre muligheder, vi står over for: Hit, byg eller løb.

Det fokus, man bør have som begynder er:

• Byg et punkt, hvis det er muligt
• Hit en brik, hvis det kan gøres på en fordelagtig måde
• Løb på en måde, hvor risikoen minimeres.

Kan vi hitte eller bygge, gør vi det. Hvis vi kun har mulighed for at løbe, ser vi på, hvordan vi gør det bedst. Kan vi løbe uden at påtage os en risiko, vil vi ofte gøre det. Kan vi ikke undgå en risiko, ser vi på, hvor gevinsten er størst og vi vælger enten at splitte eller at slotte.

 

læs mere

• Paul Magriel: ”Backgammon", kap. 3: Basic Checker Play
• Paul Magriel: ”Backgammon", kap. 15: Modern Opening Theory
• Paul Magriel: ”Backgammon", kap. 17: Slotting

 

Akademiets forside | Opgaver til lektion 2 | Video til lektion 2 | Lektion 3